Behandlingscenter Tjele Orelund er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Alkoholafhængighed - et voksende problem

 

Alkoholafhængighed er et voksende problem. Tjele Orelund viser en vej ud af afhængigheden.

 

Kæmper du med alkoholafhængighed? - Eller prøver du at kalde det noget andet - alkoholproblemer, lidt for meget alkohol, en tår over tørsten? Vi kalder det alkoholafhængighed, når alkoholen for ofte tager magten i dit liv.

 

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, taler også om alkoholafhængighed, og har opstillet nogle punkter, der karakteriserer lidelsen.

 

På Tjele Orelund hjælper vi dig med behandling af din alkoholafhængighed.

 

Alkoholafhængighed - tallene taler deres tydelige sprog

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen har mindst 160.000 danskere et behov for behandling af alkoholafhængighed, og mere end 860.000 danskere har et alkoholforbrug i højrisikoklassen.

 

Det er derfor ikke uden grund, at man somme tider taler om, at alkoholafhængighed eller problemer med alkohol er en folkesygdom.

 

Alkoholafhængighed kan standses

Der er hjælp at hente i en behandling for alkoholafhængighed.

 

Mulighederne for at stoppe sygdommen er gode, hvis du erkender din alkoholafhængighed i tide, og beslutter dig til at gøre det nødvendige for at få den standset.

 

Afhængighed af alkohol kendes under mange betegnelser, der alle dækker over den samme sygdom - afhængig af alkohol, alkoholmisbrug, alkoholisme, misbrug af alkohol etc.


Når alkoholafhængighed først er udviklet, er det nødvendigt med professionel hjælp for at få afhængigheden standset, men du har gode muligheder for at komme dig og leve et godt liv uden alkohol og andre stemningsændrende stoffer.


Hvis du har et nogenlunde forankret og stabilt socialt liv med familie, venner og arbejde, og hvis du er villig til at gøre det nødvendige kan op til 60-70 procent forvente at få et ædru liv efter en behandling af alkoholafhængighed. 

 

Alkoholafhængighed – hvad vil det sige?

Nogle mennesker er disponerede for at udvikle alkoholafhængighed. I dag er lægerne efterhånden enige om, at det genetiske spiller en stor rolle i den forbindelse.

 

Du er ikke et dårligere menneske eller et svagt menneske, fordi du har en alkoholafhængighed. Du har en sygdom, som du skal finde styrken og modet til at gøre noget ved.

 

At lide af alkoholafhængighed betyder, at man har en primær, kronisk og fremadskridende sygdom. Sygdommen kan ikke helbredes, men den kan standses.

 

Symptomerne hos et menneske, der har en alkoholafhængighed, følger nogenlunde det samme mønster og kan illustreres i en kurve, der er udarbejdet efter den amerikanske professor dr. Jellinek.

 

Se Jellinek kurven

 

Uden hjælp kan alkoholafhængighed føre til en lang række andre lidelser som f.eks. alkohol-demens, forskellige nervesygdomme, leversygdomme m.v.. Derudover er der alle de psyko-sociale konsekvenser: Tab af selvrespekt, tab af familie, tab af venner, tab af arbejde og tab af kørekort.

 

Læs mere om Alkoholisme

 

Til gengæld er der en vej ud af alkoholafhængighed – nemlig afholdenhed fra alkohol og andre stemningsændrende stoffer – og det får du redskaberne til i en alkoholbehandling.

 

Ring trygt på telefon 70 20 40 80 - vi svarer døgnet rundt