Alkoholbehandling

 

Alkoholbehandling - få et bedre liv

Alkoholbehandling er et ord, der for mange kan virke lidt voldsomt eller afskrækkende. Det lyder som om, man skal arbejde med personlig fiasko, nederlag og skam. Man skal også arbejde med sin afhængighed, men man skal i lige så høj grad huske på, at det er noget man gør, for at komme stærkere ud på den anden side og lære af sine tidligere fejl, og det er en positiv ting.


Det kan dog være svært at se så langt frem som til den dag, hvor man står sejrrig på den anden side, og derfor er det at gå i behandling for alkohol ofte noget, misbrugerne udskyder. Der findes utallige undskyldninger, som eksempelvis at i morgen er en bedre dag, at man starter næste uge, eller man lige mangler at færdiggøre et eller andet projekt, før man kan overskue det.


Derfor vil du nok næppe vågne en dag og tænke ”nu er det nu, det skal være i dag”, heller ikke selv om du godt ved, at misbruget er blevet for meget, og det eneste rigtige ville være at henvende sig til et center for alkoholbehandling. Det er en svær beslutning at nå frem til, selvom du mærker, at du har problemer med alkoholen og ved, at en alkoholbehandling vil være det rette for dig.

 

Kom i gang med din alkoholbehandling

Derfor er det også bare at komme i gang og tage det første store skridt ud fra princippet ’hellere før end siden’. Den perfekte dag findes alligevel ikke, så jo før du får fortalt dig selv, at nu, lige nu, på lige netop denne dag, vil det være det rigtige for dig at gå ind i et forløb med alkoholbehandling, jo før kan du komme ud af dit alkoholmisbrug og vende kursen.


I den forbindelse bør man også huske på, at der er andre behandlingsformer, end den hvor man er indlagt. På Orelund er alkoholbehandlingen som udgangspunkt tilrettelagt som døgnbehandling, men den kan efter nærmere aftale også finde sted som en kombination af døgn-og ambulant behandling.

 

Den ambulante alkoholbehandling er en behandlingsform, hvor du typisk møder op til samtale og behandlingstider tre gange ugentligt, så du kan bibeholde den hverdag, du kender. På den måde har du samme kontakt til familie, venner og kollegaer, som du altid har haft. Du vil modtage værktøjer og teknikker, der gør at din fokus fjernes fra trangen til at drikke, og kan i stedet fokusere på andre ting.

 

Ring på 70 20 40 80 og hør om de forskellige muligheder for alkoholbehandling.

 

Efter behandling for alkohol

Gevinsterne ved at gennemføre en alkoholbehandling er umådeligt store, og du vil for evigt have en stor sejr med i bagagen. Derfor bør du starte hurtigst muligt og få et liv, hvor du er helt i kontrol.