Ring og hør om alkoholbehandling på Tjele Orelund
ALKOHOLBEHANDLING KØBENHAVN
Alkoholbehandling København
Behandlingscenter Tjele har i mere end 20 år været Danmarks største, private udbyder af alkoholbehandling. Vi tilbyder hjælp til både alkoholmisbrugere og pårørende som dagbehandling i København og som døgnbehandling på behandlingscenter Orelund på Sjælland.
● Afdelinger for døgnbehandling ● Afdelinger for familie- og efterbehandling
Har du eller en af dine pårørende brug for hjælp?
Vi tager telefonen alle dage, døgnet rundt.
Har du eller en af dine pårørende brug for hjælp?
Vi tager telefonen alle dage, døgnet rundt.
Døgnbehandling eller ambulant alkoholbehandling – hvad skal man vælge?
Når man har besluttet sig for at gå i alkoholbehandling, skal man tage stilling til, om behandlingen skal foregå ambulant, dvs. hvor man bor hjemme og går i behandling på vores center i København uden for arbejdstid, eller om man har brug for døgnbehandling, hvor man bor på behandlingscenteret, typisk i 4 uger. Man kan ikke sige, at det ene er bedre end det andet, det handler om at matche behandlingstilbuddet til den enkeltes behov.
Ambulant behandling passer bedst til den mere ressourcestærke alkoholmisbruger, og fordelen er, at man bliver i den dagligdag, hvor problemet skal løses. Man får altså mulighed for at afprøve sine nye strategier i hverdagen, mens behandlingen står på.
I døgnbehandlingen får man ro til at koncentrere sig om sin behandling uden at skulle tænke på dagligdagens forpligtelser. Man har en periode uden fristelser i dagligdagen, hvilket også den nærmeste familie normalt sætter stor pris på. De ved, at der bliver taget hånd om deres pårørende, og at vedkommende ikke drikker, mens de er i behandling.
Når man er i døgnbehandling har man også umiddelbar adgang til uddannet personale som læge, psykolog og psykiater, som er en del af behandlingsteamet på Orelund og vores andre døgnbehandlingscentre.
Endelig giver døgnbehandling et tiltrængt break for de pårørende efter en hård og belastende tid med misbrug, der har påvirket hele familien. Her kan både misbrugeren og de pårørende have glæde af at få den ro, som det giver, at misbrugeren er væk i døgnbehandling i nogle uger, så der kan falde ro på familielivet.
Hvis du eller en pårørende har behov for alkoholbehandling
Kontakt Tjele Orelund på 70 60 21 21 for en uforpligtende samtale. Der sidder erfarne alkoholrådgivere ved telefonen døgnet rundt, som er klar til at give hjælp og rådgivning. Vores telefoniske rådgivning er anonym og uforpligtende.
Hvis du eller en pårørende har behov for alkoholbehandling
Kontakt Tjele Orelund på 70 60 21 21 for en uforpligtende samtale.
Der sidder erfarne alkoholrådgivere ved telefonen døgnet rundt, som er klar til at give fortrolig hjælp og rådgivning.
Vores telefoniske alkoholrådgivning er gratis, anonym og uforpligtende.
Tjele Orelund ligger i naturskønne omgivelser, som giver mulighed for ro og fordybelse.
Jeg levede et stresset liv i København. Alkohol blev min krykke, når hverdagen var for travl, og der var altid en bar åben eller en kiosk med billig sprut, der lokkede. Da jeg ankom til Orelund, var det, som om jeg kunne trække vejret igen, og efter et par uger kom der mere ro på tankerne.
_______
Casper 48 år, København. Ædru på 7. måned.
Jeg levede et stresset liv i København. Alkohol blev min krykke, når hverdagen var for travl, og der var altid en bar åben eller en kiosk med billig sprut, der lokkede. Da jeg ankom til Orelund, var det, som om jeg kunne trække vejret igen, og efter et par uger kom der mere ro på tankerne.
_______
Casper 48 år, København. Ædru på 7. måned.
Tjeles alkoholbehandling i København
Tjeles ambulante behandlingscenter, Tjelehuset, har lokaler på Vester Voldgade og HC Andersens Boulevard midt i København, i gåafstand fra både Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Her foregår bl.a. opstartssamtaler, familiebehandling og ambulant behandling af alkoholmisbrug såvel som ambulant behandling af kokainmisbrug, hashmisbrug og medicinmisbrug.
Foruden Tjelehusets alkoholbehandling i København råder Tjele over herregården Orelund, som i dag er et moderne behandlingscenter i smukke rammer, midt i den sjællandske natur. Orelund ligger en lille times kørsel fra København. Bor du i København, kan én af vores chauffører hente dig på din adresse og køre dig til din behandling på Orelund Behandlingscenter.
Her finder du Tjeles alkoholbehandling København
Tjelehuset
Vester Voldgade 96, 3
1552 København V
Offentlig transport til Tjelehuset:
- S-tog: til Hovedbanegården eller Vesterport
- Metro: til Rådhuspladsen eller Gl. Strand
- Bus: 7a, 9a, 2a, 5c, 250s mfl.
Tjele Orelund
Skamstrupvej 13
4440 Mørkøv
Køretider til Tjele Orelund:
- Fra København K: 1 t.
- Fra Roskilde: 30 min.
- Fra Taastrup: 40 min.
- Fra Lyngby: 55 min.
- Fra Køge: 55 min.
- Fra Hørsholm: 1 t.
- Fra Hillerød: 1 t. og 10 min.
Sådan foregår alkoholbehandling på Tjele Orelund
Når du går i alkoholbehandling på Tjele Orelund, får du professionel alkoholrådgivning og den viden og indsigt samt de værktøjer, der skal til for at kunne leve et liv uden alkoholmisbrug.
Alkoholbehandlingen har flere elementer og består bl.a. af undervisning, samtaler med rådgiver og diskussioner med de andre deltagere. Herigennem opnår du forståelse for mekanismerne bag alkoholisme, og du får de værktøjer, der skal til for at få et godt liv uden alkoholmisbrug.
Dagligdagen er struktureret, så der er balance mellem undervisning, den terapeutiske behandling og tid til ro og fordybelse. Hver dag indeholder undervisning, gruppeterapi og individuelle samtaler med ens personlige alkoholbehandler, samtidig med at der er afsat tid til at bearbejde og fordøje alle de nye input.
En typisk hverdag i døgnbehandlingen har følgende program:
- 08:00: Morgenmad
Fælles morgenmad i spisestuen.
- 08:30 Samling i fællessalen
Morgensamling hvor der informeres om dagens program, og hvor alle har chancen til at fortælle om, hvordan det går i behandlingen. Efter det fælles morgenmøde er der mulighed for meditation.
- 10:00: Emnemøde
Emnemøderne består af undervisning og foredrag, hvor man blandt andet lærer om de bagvedliggende mekanismer ved alkoholisme, og hvor de værktøjer, man skal bruge for at holde sig ædru, bliver gennemgået og forklaret.
- 12:00: Frokost
Fælles frokost i spisestuen. Herefter kan man slappe af, gå en tur, arbejde med skriftlige opgaver, snakke med de andre deltagere eller have en samtale med sin personlige rådgiver.
- 13:30: Emnemøde
Dagens andet emnemøde består af yderligere undervisning og/eller gruppeterapi. I gruppeterapien udveksler man erfaringer og støtter hinanden i at foretage de nødvendige forandringer, der skal til, for at gøre op med sit misbrug.
- 15:30: Dagsprogrammet slutter
Mange vælger at bruge tiden indtil aftensmaden til at dyrke motion enten i motionsrummet eller ved at gå eller løbe en tur. Andre har skriftlige opgaver, der skal klares – og nogen trænger måske til en lur.
- 18:00 Aftensmad
Fælles aftensmad i spisestuen. Fra aftensmaden indtil aftenmødet kl. 21:30 bruger de fleste tiden til at tale sammen om dagens begivenheder og på den måde bearbejde de mange nye input.
- 21:30 Aftenmøde
Inden dagen er omme, er der aftenmøde med en runde om, hvordan dagen har være. Mange går til ro efter aftenmødet, men man bestemmer selv, hvornår man går i seng.
I weekender er dagsprogrammet lidt anderledes. De fleste af Orelunds gæster bruger lørdag formiddag til at få ordnet deres værelse, vasket tøj og lignende praktiske gøremål.
Om eftermiddagen kommer en tidligere deltager fra alkoholbehandlingen på Orelund og fortæller som sine erfaringer fra behandlingen, og om hvordan han eller hun har håndteret de mange udfordringer, der har været i den første tid efter behandlingen. Lørdag aften er der samvær og hygge, fx med en god film i sofaen.
Søndag formiddag er til fri disposition. Mange benytter lejligheden til at sove længe, og andre arbejder med deres skriftlige opgaver. Søndag eftermiddag kan pårørende komme på besøg. Vi runder ugen af med et fælles møde søndag aften.
Tjele Orelund ligger tæt på motorvej og offentlig transport, men er beliggende i et roligt område med smuk natur – et godt alternativ til alkoholbehandling i København.
Aktiviteter på Tjeles behandlingscenter centralt i København
På Tjelehuset centralt i København er alkoholbehandling blot ét af mange tilbud til misbrugere og pårørende. Tjelehuset tilbyder bl.a.:
Forsamtaler
For mange er det en stor og svær beslutning at gå i alkoholbehandling. Derfor tilbyder vi forsamtaler, hvor vi sammen kan afklare behovet for behandling, og hvilket forløb du vil have bedst gavn af. Vi tilbyder også forsamtaler for pårørende, der har brug for at blive klædt godt på til at tage “den svære samtale” og få råd til, hvordan de bedst motiverer deres kære til at gå i behandling.
Forsamtaler er gratis, og du kan kontakte os på 70 60 21 21 for at aftale et tidspunkt.
Familiebehandling
Familiebehandlingen er et tredages kursus hos Tjelehuset i København. Alkoholbehandling hos Behandlingscenter Tjele inddrager altid familien, da de også har lidt under alkoholmisbruget og har brug for professionel hjælp til at komme videre med et godt familieliv uden misbrug.
Kurset foregår som undervisning, foredrag og gruppearbejde og henvender sig til nære pårørende til den afhængige – fx partner, børn, forældre, søskende og nære venner. I forbindelse med et behandlingsforløb kan der som udgangspunkt tilmeldes 3 pårørende til familiebehandlingen i København.
Familiebehandlingen omfatter blandt andet emner som medafhængighed, negative følelser, familiens rolle og familiedynamik, kommunikation og tillid efter misbrug og hvad man skal forvente, når den afhængige kommer hjem til sin familie fra behandlingscenteret, inkl. hvordan man håndterer risikoen for tilbagefald.
I familiebehandlingen tilbyder vi kort fortalt rådgivning til pårørende om de emner, der fylder hos dem der er familie til en alkoholiker, der har været i behandling for alkoholmisbrug. For de fleste pårørende er der mange følelser i spil, meget usikkerhed og mange spørgsmål, der er vanskelige selv at finde svar på – det er nogle af de ting, vi tager op i familiebehandlingen i Tjelehuset i København.
Tilbud til børn af misbrugere
Behandlingscenter Tjele har flere tilbud til børn af alkoholikere i København. Vores behandlingscenter tilbyder bl.a. grupper for voksne børn af alkoholikere, hvor man arbejder med de problematikker, der opstår, når man vokser op i en familie med misbrug. Desuden tilbyder vi forskellige forløb og kurser for både børn og teenagere.
Efterbehandling
Efter din alkoholbehandling i København eller på Orelund, tilbyder vi altid et forløb med efterbehandling. Her mødes du med de mennesker, du har lært at kende under dit behandlingsforløb. Vi arbejder med de problemstillinger, der var en del af din primære alkoholbehandling og arbejder med at fastholde den positive udvikling og undgå tilbagefald. Vores erfaringer viser, at der er en klar sammenhæng mellem et godt behandlingsresultat og deltagelse i efterbehandlingen.
Ambulant alkoholbehandling
Tjelehuset tilbyder desuden alkoholbehandling i København på hverdagsaftener, så du kan passe dit arbejde og forpligtelser og bo hjemme, mens behandlingen står på. Mange af vores klienter har behov for en periode væk fra hverdagen, og starter derfor i døgnbehandling på Orelund Behandlingscenter. Men en del af vores klienter kan efter en periode i døgnbehandling med fordel fortsætte deres alkoholbehandling i København, i den ambulante behandling hos Tjelehuset.
Terapi og samtaler
Alkoholmisbrug tager hårdt på både misbrugeren og de pårørende, og ofte er der et stort reparationsarbejde efter alkoholbehandlingen, for at få familien på fode igen. Derfor tilbyder Tjele foruden den primære alkoholbehandling også par- og familiesamtaler og forskellige terapiforløb for både misbrugeren og dennes nære.
Behandling af andre misbrug
Tjele tilbyder foruden vores ambulante alkoholbehandling i København også professionel behandling for andre typer misbrug. Vi har dygtige behandlere med erfaring i behandling af både hashmisbrug, kokainmisbrug, medicinmisbrug, ludomani og forskellige typer stofmisbrug og blandingsmisbrug. I lighed med vores alkoholmisbrug, foregår vores anden misbrugsbehandling i København i ambulant regi og på vores døgncentre i hele landet.
Ambulant alkoholbehandling København og døgnbehandling på Sjælland
Behandlingscenter Tjele har i mere end 30 år været markedsledende inden for privat døgnbehandling af misbrug i Danmark, baseret på den anerkendte og veldokumenterede Minnesotamodel. Efter en fusion med Dansk Misbrugsbehandling i 2015 tilbyder Tjele i dag også dagbehandling i København og landets andre største byer.
Er du pårørende til en, der drikker?
Få anonym rådgivning. Vi tager telefonen døgnet rundt.
Er du pårørende til en, der drikker?
Få anonym rådgivning. Vi tager telefonen døgnet rundt.
Hvem kommer du til at møde i vores alkoholbehandling?
Når du begynder din alkoholbehandling i København eller på Orelund, bliver du præsenteret for din personlige rådgiver, som følger dig gennem hele dit forløb med alkoholafvænning.
Alle behandlere hos Behandlingscenter Tjele er specialuddannede misbrugskonsulenter, som samtidig har personlig erfaring med misbrug. Derfor bliver du mødt med både professionalisme, faglighed og forståelse for din situation.
Foruden vores alkoholrådgivere har vores alkoholbehandlingen fast tilknyttede læger, psykiatere, sygeplejersker, psykologer, psykoterapeuter og familierådgivere.
Hvis der er behov for abstinensbehandling, starter man med et forløb på døgncenter Søgården, hvor behandlingen iværksættes af en læge, og overvåges af læger og sygeplejersker for at sikre, at behandlingen virker og sikrer en afrusning med mindst muligt ubehag.
Tag det første skridt i dag
Kontakt os på tlf. 70 60 21 21 og få anonym rådgivning af en af vores specialuddannede misbrugsterapeuter. Vores telefoner er døgnåbne, og hjælp og rådgivning over telefonen er fortroligt og uforpligtende.
For mange, både pårørende og misbrugere, er det første skridt til at få hjælp både svært og grænseoverskridende. Men i langt de fleste tilfælde overrasker mødet med vores behandling positivt og mere end 95 % af vores klienter er glade for, at de gik i behandling.
Vi kan også hjælpe dig til et bedre liv uden alkohol. Kontakt os i dag for en fortrolig samtale og hør mere om Tjeles alkoholbehandling København, og hvordan vi kan hjælpe dig tilbage til dit liv uden alkoholmisbrug.
Kontakt os
Skriv eller ring til vores alkoholrådgivere, hvis du har spørgsmål om alkoholbehandling– eller er pårørende til en, der drikker for meget. Vores telefonrådgivning er åben døgnet rundt. E-mails besvares førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.