HVORNÅR ER MAN ALKOHOLIKER?
Hvor meget skal man drikke for at være alkoholiker?
Hvad er en alkoholiker? Hvornår er man alkoholiker? Drikker en alkoholiker hver dag? Kan man være alkoholiker, selv om man har job og familie, og hvornår har man brug for alkoholbehandling? Det er bare nogle få af de mange spørgsmål, vi får, når pårørende ringer til os og er bekymrede om et familiemedlems alkoholforbrug.
Ordet alkoholiker har for mange en negativ klang og forbindes med ”manden på bænken” – lidt ussel, usoigneret og højrøstet. Dét er en ”rigtig” alkoholiker.
Men det er vigtigt at forstå, at når man i behandlingsverdenen bruger ordet alkoholiker, så har det intet at gøre med personens uddannelse, indkomst eller social status. I alkoholbehandlingen benyttes ordet alkoholiker udelukkende om en person, der opfylder diagnosekriterierne for alkoholafhængighed, og de fleste alkoholikere er da også ”helt almindelige mennesker” med et med hjem, familie, arbejde og venner.
René var alkoholiker i en årrække, men benægtede gang på gang sin alkoholiker adfærd overfor sine nærmeste. I sidste ende var det et spark af familien, der fik René i alkoholbehandling
Sådan stilles diagnosen alkoholisme
Når man skal stille diagnosen alkoholafhængighed – dvs. alkoholisme – benytter man WHO ICD-10’s diagnosekriterier.
Alkoholisme defineres ved, at tre eller flere af de følgende symptomer har været til stede indenfor det sidste år.
-
Kontroltab
Kontroltab betyder, at man har problemer med at styre, standse eller nedsætte sit alkoholforbrug.
-
Trang
Drikketrang, en stærk lyst – eller stærkt ønske – til at drikke alkohol. En lyst, som er stærkere end beslutning og viljestyrke.
-
Toleranceøgning
Toleranceøgning vil sige, at man har brug for en større og større mængde alkohol for at opnå den samme virkning.
-
Abstinenser
At man oplever abstinenser som f.eks. rysten, hjertebanken og forhøjet puls og blodtryk, når man holder op med at drikke alkohol.
-
Alkohol spiller en dominerende rolle
Dette betyder, at alkohol er blevet vigtigere end andre ting i tilværelsen, og at man forsømmer forpligtelser i dagligdagen pga. af alkohol. Det kan være familie-, arbejdsmæssigt eller socialt.
-
Fortsat alkoholindtagelse trods erkendt skadevirkning
Det vil sige, at selv om man godt selv ved, at ens alkoholforbrug har klare negative konsekvenser, så evner man alligevel ikke at nedsætte sit alkoholforbrug.
Har man tre af ovenstående symptomer i mere end en måned, opfylder man betingelserne for alkoholafhængighed, dvs. man er alkoholiker. Det betyder, at man har et behandlingskrævende alkoholproblem, der kræver professionel hjælp.
Bemærk, at man ikke behøver drikke om morgenen – eller drikke hver dag – for at opfylde kriterierne, og at diagnosen ikke på nogen måde udtaler sig om social status, uddannelse, beskæftigelse osv.
Ring og få anonym rådgivning
Ring til os døgnet rundt og hør mere om vores behandlingstilbud.
Ring og få anonym rådgivning
Ring til os døgnet rundt og hør mere om vores behandlingstilbud.
Alkoholiker – andre symptomer
Udover symptomerne som er nævnt i diagnosen ovenfor, er der nogle andre tegn og symptomer man bør være opmærksom på, når man skal vurdere, om der er tale om et alkoholproblem:
- Drikker alkohol i det skjulte
Mange alkoholikere forsøger at skjule deres drikkeri f.eks. ved at gemme flasker eller drikker alkohol, når andre ikke ser det. - Bryder løfter om at nedsætte sit alkoholforbrug
Når man som alkoholiker bliver konfronteret med sit drikkeri, vil man ofte love at nedsætte sit alkoholforbrug, men uden at være i stand til at holde sine løfter. - Drikker sig beruset alene
For de fleste mennesker er alkoholindtagelse et socialt fænomen, noget man gør sammen med andre. Og når man drikker sig beruset alene er det et meget stærkt tegn på at man er blevet afhængig af alkohol. - Får blackouts
Blackouts er almindelige hos en alkoholiker. Blackout betyder, at man har svært ved at huske de ting, man har gjort eller sagt, mens man har været påvirket af alkohol. - Ændrer personlighed når beruset
Mange alkoholikere skifter personlighed, når de er berusede. Fra at være venlige og omgængelige som ædru, bliver nogle alkoholikere meget ubehagelige og diskussionslystne, når de bliver berusede. - Drikker alkohol for at dulme ubehagelige følelser
Det er et markant tegn på alkoholisme, når man bruger alkoholen som ”beroligende medicin” mod stress, søvnløshed, ubehagelige følelser osv.
Hvis du, eller en pårørende, genkender nogle af ovenstående symptomer, anbefaler vi at du kontakter os på telefonen og får en snak med en af vores rådgivere. Vi kan hjælpe dig med at afgøre, hvor alvorligt problemet er, og give dig vores bud på en løsning.
Jeg er i hvert fald ikke alkoholiker, sagde jeg til det første møde med min rådgiver i døgnbehandlingen. Han smilede bare og sagde ’velkommen til Orelund, Hans Jørgen’. Men jeg var jo alkoholiker, og da jeg senere blev mere klar i hovedet, kunne jeg godt se, at mit liv var stukket helt af. Nu er jeg ædru på 7. måned og evig taknemmelig.
_______
Hans Jørgen, 56 år, ædru alkoholiker
Jeg er i hvert fald ikke alkoholiker, sagde jeg til det første møde med min rådgiver i døgnbehandlingen. Han smilede bare og sagde ’velkommen til Orelund, Hans Jørgen’. Men jeg var jo alkoholiker, og da jeg senere blev mere klar i hovedet, kunne jeg godt se, at mit liv var stukket helt af. Nu er jeg ædru på 7. måned og evig taknemmelig.
_______
Hans Jørgen, 56 år, ædru alkoholiker
Hjælp til dig, der er pårørende til en alkoholiker
Selv om der i en familie er tydelige tegn på alkoholmisbrug, kommer mange pårørende i tvivl om, om der er tale om et alkoholmisbrug eller om de bare ”ser spøgelser”. Men al erfaring siger, at når de pårørende synes drikkeriet er for meget, så er der noget om snakken – og det er noget man skal tage alvorligt.
Det er vigtigt at forstå, at det stort set altid er de pårørende, der får behandling til at ske. Det er sjældent en beslutning, som en alkoholiker træffer selv, så selv om du som pårørende måske føler dig noget tyndslidt, er det vigtigt, at du handler.
Kontakt os, og lad os hjælpe med at vurdere om den, der drikker, har et behandlingskrævende alkoholmisbrug og få vejledning til hvordan du bedst motiverer en alkoholiker til at gå i behandling.
Er du pårørende til en alkoholiker?
Ring og hør mere om alkoholbehandling på Tjele Orelund. Telefonerne er åbne hele døgnet.
Er du pårørende til en alkoholiker?
Ring og hør mere om alkoholbehandling på Tjele Orelund. Telefonerne er åbne hele døgnet.
Behandling for alkoholikere på Tjele Orelund
Vi tilbyder professionel hjælp til alkoholikere, baseret på mere end 30 års erfaring. De fleste af deltagerne i vores døgnbehandling kommer fra Københavnsområdet og det øvrige Sjælland, og når man vælger Tjele Orelund, får man:
- Personlig rådgiver, som følger dig gennem hele din behandling
- Faguddannede specialister inden for alkoholbehandling
- Mulighed for samtale med psykolog eller psykiater
- Ingen venteliste, det er muligt at starte behandling fra dag til dag
- Enkeltværelse
- Tilbud om familiebehandling
Du er velkommen til at bestille en tid til at komme på besøg og se stedet og få en snak med en af vores rådgivere.
Kontakt os
Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe dig døgnet rundt – det gælder uanset, om du er pårørende eller selv kæmper med et alkoholproblem. Ved skriftlige henvendelser vender vi tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.