FAMILIEBEHANDLING OG ANDRE TILBUD TIL PÅRØRENDE

FAMILIEBEHANDLING OG ANDRE TILBUD TIL PÅRØRENDE

Få svar på dine spørgsmål på

70 20 40 80

Åbent alle dage, hele døgnet.

Familieprogram – et fast element i behandlingen

Det er hårdt og opslidende at være pårørende til en misbruger – og ofte føler man sig meget alene med sine tanker og følelser. Mange skammer sig, og andre er vrede og føler sig magtesløse.

Selv når den afhængige kommer i behandling, kan det virke svært og uoverskueligt. Hvad sker der, når han eller hun kommer hjem? Holder det, og hvordan kan vi i familien få tillid til hinanden igen?

I Tjeles familiebehandling vil du opleve, at du ikke er alene om at have disse følelser – og du vil blive mødt og forstået. Mange pårørende, der deltager i vores program, fortæller, at det har været en stor lettelse at møde andre i samme situation og mærke, at der er professionel hjælp at hente.

Familieprogrammet

Vi ved, at det er muligt at få glæden og livskvaliteten tilbage med den rette hjælp. Derfor tilbyder Tjele Orelund familiebehandling, skræddersyet til voksne pårørende.

Vores familieprogram består af en informationsaften og et tredages kursus på vores afdeling i København samt en pårørendesamtale på Orelund.

Programmet kombinerer personlige samtaler med undervisning og samtale med andre pårørende til misbrugere – næsten alle deltagerne i familiebehandlingen fortæller om den lettelse, det er, at kunne tale med andre i samme situation.

Er du pårørende til en misbruger og har brug for en snak?

Telefonerne er åbne hele døgnet.

Er du pårørende til en misbruger og har brug for en snak?

Telefonerne er åbne hele døgnet.

Informationsmøde

Mødet, der foregår en hverdagsaften, varer tre timer. Det henvender sig bredt til alle, der har været tæt på en misbruger, det være sig ægtefælle, partner, børn, forældre, søskende, øvrig familie, venner og kolleger.

På mødet får deltagerne en overordnet og generel viden om misbrug, afhængighed og medafhængighed. Vi informerer om, hvad misbrugsbehandlingen indebærer.

På mødet kommer vi også ind på, hvordan et misbrug påvirker de pårørende, og hvorfor man som pårørende ofte har overset signalerne på afhængighed. Vi berører nogle af de følelser, som pårørende til misbrugere ofte har, fx skam, mistillid og benægtelse. Derudover gives en oversigt over, hvilke tilbud vi har til pårørende. Der er selvfølgelig muligt at stille spørgsmål undervejs.

Mødet er gratis og for alle. Man skal være tilmeldt for at deltage. Kontakt os på 70 20 40 80 og få information om, hvor og hvornår vi holder informationsmøder.

Divider Orelund guld

Familiebehandlingen

Familiebehandlingen er et tredages kursus uden overnatning, der foregår over en weekend i vores lokaler i København. Det er som udgangspunkt fredag, lørdag og søndag fra 10.00-15.00 i lige uger.

Kurset foregår som undervisning, foredrag og gruppearbejde og henvender sig til nære pårørende til den afhængige – det være sig ægtefælle, partner, børn, forældre, søskende og nære venner. I forbindelse med et behandlingsforløb kan der tilmeldes 3 pårørende til familiebehandlingen. Man skal være tilmeldt for at deltage.

Familiebehandlingen omfatter blandt andet følgende emner:

  • Medafhængighed

    Hvad betyder medafhængighed – og hvad indebærer det? Hvorfor er det så svært som pårørende at passe ordentligt på sig selv og sætte sunde grænser?

  • Følelser

    Vrede, skam, skyld, mistillid, benægtelse og sorg er følelser, som går igen hos pårørende til misbrugere. Hvad skal der til, for at man ikke ”bliver hængende” i disse negative følelser?

  • Familiens rolle

    En familie med misbrug ændrer sig over tid. Hvordan påvirker afhængigheden familiens dynamik og sundhed? Hvordan påvirker den børnene? Hvordan får man en sund familie igen?

  • Kommunikation

    Hvordan taler man ordentligt med hinanden? Hvordan genvinder man tilliden til hinanden? Hvordan taler man med venner, bekendte, familie og kolleger om dette svære emne?

  • Tilbagefald

    Hvad skal man gøre/ikke gøre, hvis den afhængige tager et tilbagefald? Hvad kan man gøre/ikke gøre for at forhindre et tilbagefald?

  • Når den afhængige kommer hjem

    Hvad kan man forvente, når den afhængige kommer hjem? Hvordan skal man forholde sig til alkohol i familien fremover?

I familiebehandlingen berører vi kort fortalt de emner, der fylder allermest for pårørende til misbrugere. For de fleste pårørende er der mange følelser i spil, megen uvished og mange spørgsmål, der er vanskelige selv at finde svar på – det er nogle af de ting, vi tager op på vores tredages kursus.

Divider Orelund guld

Pårørendesamtale

Samtalen finder oftest sted i første eller anden uge af behandlingen. Det kan ske, at samtalen finder sted senere i behandlingen.

Samtalen foregår på Orelund og er ofte meget forløsende for alle parter. Mødet kan være med ægtefælle/partner, det kan være med ægtefælle og børn – eller det kan være med forældre og/eller søskende. Hvem, der deltager i mødet, og hvornår det skal afholdes, aftales mellem rådgiveren og den afhængige, der er i behandling.

På mødet får de pårørende mulighed for at fortælle, hvordan de har været påvirket af misbruget – og der bliver mulighed for at tale om, hvad der skal ske, når den afhængige kommer hjem.

Det var svært at acceptere, at jeg med al min hjælpsomhed faktisk havde ryddet vejen for, at min mand kunne drikke videre. Jeg troede, at det bedste, jeg kunne gøre for ham, var at klare problemerne derhjemme, så han ikke blev stresset, og at jeg ikke talte om min egen angst, så han ikke blev bekymret. Hold da op, hvor havde jeg vendt tingene på hovedet.

_______

Elisabeth 61 år, pårørende til en misbruger, Roskilde.

Det var svært at acceptere, at jeg med al min hjælpsomhed faktisk havde ryddet vejen for, at min mand kunne drikke videre. Jeg troede, at det bedste, jeg kunne gøre for ham, var at klare problemerne derhjemme, så han ikke blev stresset, og at jeg ikke talte om min egen angst, så han ikke blev bekymret. Hold da op, hvor havde jeg vendt tingene på hovedet.

_______

Elisabeth 61 år, pårørende til en misbruger, Roskilde.

Andre tilbud til pårørende til misbrugere

Hos Behandlingscenter Tjele har vi desuden følgende tilbud til de pårørende:

  • Gruppe for voksne børn af alkoholikere

    Otte møder af 2 ½ times varighed, hvor man arbejder i dybden med de problematikker, der opstår, når man vokser op med alkohol/afhængighed. Gruppen er for deltagere over 18 år.

  • Børnekurser

    To-tre gange om året har vi et weekend-kursus for børn og forældre. Børnekurset henvender sig til børn mellem 8-13 år. På kurset deltager barnet og én af forældrene.

  • Teenagesamtaler

    Teenagere føler sig ofte ensomme og vrede, når enten mor eller far drikker. Vi tilbyder både kortere og længere forløb.

  • Parsamtale/parterapi

    Det kan være svært at genvinde tilliden og den sunde måde at kommunikere på, når den afhængige kommer hjem. Vi har både enkelte samtaler og længerevarende forløb.

  • Familiesamtale

    Familiedynamikken ændrer sig, når afhængigheden tager fat. Den ændrer sig også, når den afhængige kommer hjem igen. Nogle gange skal der hjælp til at få formuleret nye måder at fungere på.

  • Terapi/samtaler

    Mange pårørende til misbrugere føler, at de har mistet evnen til at sætte sunde grænser for sig selv. Andre er vrede, skamfulde eller sorgfulde. Vi har både korte og lange forløb.

Ring og få anonym rådgivning. Åbent alle dage, døgnet rundt.

Ring og få anonym rådgivning.

Åbent alle dage, døgnet rundt.

Kontakt os

Skriv eller ring til vores familierådgivere, hvis du ønsker at komme til informationsmøde eller har spørgsmål som pårørende til en alkoholafhængig.

Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.

Adresse

Behandlingscenter Tjele Orelund
Skamstrupvej 13
4440 Mørkøv
Tlf. 70 20 40 80

Behandlingscenter Tjele Orelund, Skamstrupvej 13, 4400 Mørkøv, post@tjele.com